Sådan foregår en biopatisk behandling

Del 1

Består at en grundig samtale hvor jeg laver en journal/anamnese. Jeg vil spørge ind til mange ting for at kunne danne mig et godt billede af din aktuelle tilstand og de belastninger du måtte have. Det er en fordel hvis du er godt forberedt til denne samtale. Hvis du tager kosttilskud eller medicin, medbring det da gerne. Beregn ca. 45-60 minutter til denne samtale.

Jeg vil bl.a. spørge ind til årsagen til at du er kommet (symptomer), dine kostvaner, tidligere sygdomme og operationer lige fra da du var barn, hvilken medicin du evt. tager, hvilke kosttilskud du evt. tager, har du allergier, eksem eller svamp nogen steder på kroppen, toiletvaner, rygning- kaffe- og alkohol forbrug, om du har fået hjælp fra anden alternativ behandling og psykisk tilstand.

Du vil også få mulighed for at blive testet med Corpus Analyser, som laver en scanning af kroppens funktioner, inklusiv test af vitaminer og mineraler

Del 2

Ud fra de mange informationer jeg får ved samtalen og testen vil jeg i særlige tilfælde bruge 2-4 dage til at udarbejde et behandlingsprogram til dig. Du kommer så tilbage i klinikken, hvor jeg gennemgår behandlingsprogrammet sammen med dig. Den kan indbefatte en kostplan, homøopatiske præparater, vitaminer, mineraler, olier, probiotika samt urter i form af the eller ekstrakter. For at finde de nøjagtige tilskud og doser som netop du har brug for, vil jeg bruge kinesiologi.

Hvis jeg ordinerer nogle præparater vil du få en recept med som du kan aflevere i din helsekostforretning, hvor du også køber præparaterne. Du skal beregne ca. 45 minutter til gennemgang af behandlingsprogrammet samt den kinesiologiske undersøgelse/test.

Bemærk at Del 2 kun er aktuel i særlige tilfælde. I langt de fleste tilfælde vil hele behandlingen foregå samme dag.

Opfølgende biopatisk behandling

Efter ca. 4-6 uger kan du vælge at komme tilbage i klinikken hvor vi taler om hvordan behandlingen har hjulpet, om du har haft nogle særlige udfordringer. Din krop vil typisk være et helt andet sted i sin balance nu, måske er du sluppet af med dine symptomer eller måske har du brug for at jeg hjælper dig med at finde ud af om du evt. skal fortsætte med andre præparater eller andre doser som passer til den tilstand din krop nu er i. En opfølgende biopatisk behandling vil igen kræve to besøg i klinikken.

Skulle du få spørgsmål under behandlingsforløbet på de ca. 4-6 uger, står jeg til disposition på min mail, hvor jeg vil svare dig hurtigst muligt.