Hvordan arbejder jeg med zoneterapi?
Jeg har mange forskellige klienter, der kommer hos mig i min klinik i Frederikssund. Zoneterapi foregår primært under fødderne. Hele din krop er repræsenteret under fødderne, og jeg trykker og stimulerer de punkter, der repræsenterer dine organer og muskler osv under dine fødder.
Mine klienter kommer bl.a. med
- Stress symptomer
- Svagt immunforsvar
- Allergi, astma og eksem
- Hormonelle forstyrrelser
- Urinvejslidelser
- Muskelspændinger i ryg-, nakke- og skulderområdet
- Migræne og hovedpine
- Fordøjelsesproblemer
- Menstruationsproblemer og andre gener i underlivet
- Barnløshed
- Skrigeture, forstoppelse mm. hos spædbørn
Zoneterapi som fødselsmodning
En “Klar til fødsel” behandling er en naturlig og skånsom forberedelse af din krop op mod fødslen. Behandlingen forbereder din krop så du kan gå din fødsel i møde med ro i sindet og velvære i kroppen.
Det kan være en god ide at få din første zonetarapibehandling ca. 14 dage før termin. På den måde er der større chance for, at din fødsel går i gang naturligt.
Jeg anbefaler at behandlingerne foregår med 3-4 dages mellemrum.
Jeg er af den overbevisning at zoneterapi som udgangspunkt ikke skal gøre ondt, men være rart og afslappende.